Tilbage
List Byg har fået fornøjelsen af at fortsætte og afslutte totalrenoveringen af Billund Boligforenings boliger i afdeling 7

Med List Byg A/S som hovedentreprenør udføres totalrenovering  af rækkehuse hos Billund Boligforening/Bovia. Etablering af ny tagkonstruktion og omfattende indvendig renovering er hovedopgaverne ved 2. del af boligforeningens  totalrenovering af 47 boliger på Møllevej og Møllevænget i Billund. Boligerne er fordelt på 8 forskellige boligtyper (5 boligtyper på Møllevænget og 3 boligtyper på Møllevej), som bidrager til ekstra kompleksitet i forbindelse med udførelsen.

Renoveringen sker i 10 deletaper med 5-15 boliger ad gangen, hvor beboerne er genhuset under udførelsen. Projektets detaljerede tidsplan tager ekstra højde for, at sikre at beboerne holdes trygge i deres ud– og tilbageflytning.

List Byg har i 2020  også stået for 1. del af renoveringen. Du kan læse mere om denne del af opgaven her: https://listbyg.dk/referencer/boligselsskaber-foreninger/udskiftning-af-forsyningledninger-og-installationer-samt-indvendig-renovering-moellevaenget-og-moellevej-billund/

 

Det indvendige arbejde består af:

  • Komplet nedbrydning af døre, vinduer, gulve, badeværelser, køkkener og installationer
  • Udskiftning facadedøre og vinduer i træ/alu
  • 13 boliger laves til tilgængelighedsboliger, med større døråbninger og niveaufri adgang
  • Ny vinduesåbning og nyt vindue på badeværelse
  • Komplet nye køkkener
  • Badeværelser og toiletter slås sammen til ét stort tidssvarende badeværelse
  • Opbygning af terrændæk med gulvvarme
  • Nye gulve og lofter. Laminatgulv med trælook, samt flisegulv i badeværelse.
  • Geninstallation af oprindeligt inventar i bryggers (udskiftet i 1. del af renoveringen)
  • Nye VVS installationer (Vand og afløb)
  • Supplerende el-installationer i køkken og bad
  • Nyt ventilationsanlæg

 

Udvendigt består arbejdet af:

  • Etablering af ny tagkonstruktion med gitterspær og tagpap
  • Ny facadeløsning under vinduer mod have
  • Delvis udskiftning af resterende regnvands– og afløbsinstallationer