Tilbage
Opgradering af endnu en genbrugsplads for Billund Vand & Energi A/S

For Billund Vand & Energi A/S blev der udført renovering og udbyggelse af eksisterende udeareal for Grindsted Genbrugsplads.

Målet med projektet var at fremtidssikre genbrugspladsen, således at fremtidige krav til øget sortering imødekommes. Derudover var ønsket at pladsen skal fungere som læringsområde for børn og voksne i håndtering af affald, så lysten til ressourcebevaring og genanvendelse øges.

Anlægsopgaven omfattede:

  • Etablering af ny plads for bygge– og haveaffald – inkl. insitustøbte betonkøreplader
  • Etablering af ny plads for diverse sorteringscontainere
  • Etablering af aflæsningsområde for gips, tæpper, PVC mv.
  • Etablering af kørearealer for lastbiler og kørsel til omlastningsbygning, herunder tilpasning af eksisterende kørebaner.
  • Opbygning af opdelt omlastehal i form af bundopbygning, fundament og stålkonstruktion.
  • Installation af forsyningsledninger, herunder afløb, strømforsyning og vandledninger på områdets 32.000 m2

 

🔗 Se også relaterede opslag på LinkedIn vedr overflyvning og insitustøbning